Skrædderi

Grundmønster:

Et personligt grundmønster er meget vigtigt, når jeg arbejder med skræddersyet tøj.
Det hjælper ikke, at kunne sy et flot sæt tøj rent sy-teknisk, hvis ikke pasformen også er 100 % i orden.
Vi er jo alle meget forskellige både i højde og drøjde, og de færreste passer ind i et standard måleskema, det har de fleste fundet ud af, når de prøver færdigsyet tøj.

Derfor anbefaler jeg altid, at få lavet et grundmønster efter personlige mål, i stedet for at bruge færdige mønstre, som følger standardmålene.

 
Priser på grundmønstre:

Nederdel
Bukser
Kjole*
Kjole* + tilretning til corsage 


   600,- kr.
   750,- kr.
 1050,- kr.
 1400,- kr.

* Kjolegrundmønster bruges til bluser, jakker, kjoler og kan rettes ind til nederdel

Priserne er for måltagning, konstruktion, opsyning i lærred, prøvning og tilretning af grundmodel.
Grundmodellen bruges igen og igen, da mønstrene til de forskellige kjoler og dragter tegnes ud fra grundmønstret.

 


Nysyning

Når man går til skrædderen for at få syet sit tøj, har man alle muligheder for at få opfyldt alle sine drømme og ønsker med hensyn til udseende og pasform. Det skal lige siges, at de nedenfor omtalte besøg også kan foregå hjemme hos kunden.
Man må i den forbindelse påregne en mindre ekstra omkostning. Til både måltagning og efterfølgende prøvninger, er det vigtigt at have godt og velsidende undertøj på. Det gælder især BH, som også evt. skal være stropløs.

1. besøg
Det hele starter med en snak om kundens ønsker, jeg kommer med forslag og tegner en skitse over modellen.
Jeg anbefaler altid mine kunder at få lavet et grundmønster, da dette giver den største sikkerhed for den helt perfekte pasform. Kunden kan også selv medbringe et færdigkøbt mønster, som jeg så tilretter efter kundes egne mål.

Kunden skal så mellem 1.- og 2. besøg tage stilling til de forslag, idéer samt detaljer vi blev enige
om ved 1. besøg.

2. besøg
Grundmønstret er nu syet op i lærred, det prøves og tilrettes. Jeg tegner snit og detaljer (halsudskæring, krave og længder) ind på grundmodellen, så vi i fællesskab kan bedømme, om det er sådan, vi ønsker det færdige resultat. Vi skal have valgt materiale og farve.
 
Farvevalget er meget vigtigt, da det ikke nytter noget, at man får en superflot kjole, hvis man så f.eks. kommer til at se ligbleg ud, fordi farven er helt forkert, i forhold til kundens farvepigment, hårfarve, øjne osv.. Her hjælper jeg også med råd og vejledning.

3. besøg
Modellen er nu syet op i det rigtige materiale og klar til første prøvning, hvor de sidste små detaljer tilrettes og den endelige længde tilpasses. Husk at medbringe de sko eller et par i sammen højde, som skal bruges til modellen.

4. besøg
Afhentning af modellen og en sidste prøvning for at tjekke om alt er i orden efter kundens ønske.
Der kan evt. blive ekstra prøvninger alt efter modellens sværhedsgrad, det er jo meget vigtigt at få den perfekte pasform.

SkrædderKroen
v/ Dameskrædder Mona Lauridsen
Lydumvej 131
DK-6830 Nr.Nebel
Gilmosevænget 18
DK-7400 Herning
www.skraedderkroen.dk
mona@skraedderkroen.dk
Mobil + 45 51 92 84 44

Programmeret og hosted af nordicweb